Om lykke

1. Tæl dine velsignelser: Skriv ned hver dag eller hver uge tre små ting, der gjorde dig glad

2. Øv dig på at gøre gode gerninger: at række den lille hjælpende hånd, der gør folk glade – og dig selv glad

3. Nyd livets glæder: koncentrer dig om at registrere, når du oplever noget rart: et måltid, et solstrejf, en berøring

4. Tak én, der har hjulpet dig. Besøg et menneske, der har betydet noget for dig – og læs et brev op, du har skrevet, hvor du fortæller, hvor vigtigt, det var

5. Lær at tilgive – skriv og send / eller send ikke et brev til én, der har såret dig – fortæl at du tilgiver; at du vil videre i dit liv

6. Brug tid på venner og familie – dine nære relationer er vigtigere end noget andet for din lykke. Det kan godt være, at vi alle sammen tror, at penge, magt og karriere er vigtige for lykkefølelsen, men undersøgelser viser, at det snarere er vores relationer

7. Tag dig af din krop – sov, stræk ud, smil, dans, motionér

8. Lær at tackle stress og modgang. Det kommer! Lær at stå ved siden af og se på det og sige: aha, der var du godt nok i vanskeligheder

9. Det er ikke succes, der giver dig lykke, men omvendt!

Fra: Tor Nørretranders 2007: ”Glæd dig”