Et praksiseksempel på narrativ terapi

Et praksiseksempel på narrativ terapi’s tankegang

En mor, som råber af sit barn, tolker måske dette ifølge en fortælling, der handler om, at hun er en dårlig mor, som ikke har tålmodighed og empati og ikke elsker sit barn betingelsesløst. Ifølge denne fortælling kan hun så finde flere tidligere eksempler på sådanne ”fejl”, som er medvirkende til at fyldiggøre fortællingen om en dårlig mor. Fortællingen kan blive så omfangsrig, at den forhindrer mor’en i at fortolke sine erfaringer med moderskabet på andre måder end denne negative. Med narrativ jargon siger man, at det er blevet en problemmættet fortælling.

Den narrative terapeut vil her interviewe mor’en ud fra ønsket om at invitere hende til at komme i tanker om fortællinger, som siger noget andet end det ovenstående. Sådan at det bliver en anden fortælling end den problemmættede fortælling, der ”fylder”. Sammen med terapeuten gøres disse andre, nyopdagede, men ”tynde” fortællinger fyldige, så de problemmættede fortællinger ikke mere får lov til at tage ”al pladsen” i ens selvforståelse.

I dette interview får man desuden lejlighed til at få øje på de kulturelt dominerende ”dogmer” om, hvad der er ”det rigtige” indenfor moderskab (fx at en god mor TIL ENHVER TID er opmærksom, interesseret, glad, engageret, foretagsom, og empatisk samt 100% tålmodig overfor sit barn, i enhver henseende og uden undtagelse, etc).
Og underforstået, at det er individuelle, isoleret betragtede mødre (dvs. uden for samfundsmæssig eller kulturel sammenhæng) som selv er ansvarlige for at opfostre deres børn, og at ”sådanne mødre” er til skade for deres børn, hvis de ikke kan leve op til bestemte, foreskrevne standarder om den perfekte mor.